33. søndag i året. A.   

  Lignelsen om talenterne er en af Jesu mest kendte lignelser. Ordet talent er endda indgået i vort daglige sprog som betegnelse for en helt særlig begavelse, som et menneske kan have. Men forstår vi ikke bedre lignelsen, når vi ved ordet talent tænker på ordets oprindelige betydning. Et talent var et meget stort beløb. Det var altså mange penge, som den rige mand betroede sine tjenere. De skulle ikke gemme disse penge godt, men arbejde med dem. Det bliver ikke sagt tydeligt i lignelsen, men fremgår af sammenhængen. Da den rige mand kommer tilbage, forlanger han ikke penge tilbage, men han vil have regnskab over, hvad de har brugt dem til. Ros får den tjener, der har arbejdet med dem, så der er blevet flere, men bebrejdelse og straf får den tjener, der ikke har arbejdet med dem, men bare leverer nøjagtig det samme tilbage, som han fik. Hans fejl var ikke, at han ikke havde vundet noget. Hans fejl var, at han ikke engang havde prøvet at arbejde med sit talent. Og hvorfor havde han ikke det? – ”Fordi han var bange og derfor gemte pengene i jorden.” Angsten havde lammet ham. Selvom hans herre havde betroet ham noget, havde han ingen tro på sig selv. Det er det springende punkt. Her retter lignelsen, her retter Jesus selv et alvorligt spørgsmål til os. Vi har alle fået talenter fra Gud, som vi skal arbejde med. Ikke fordi han vil være rig, han er rig nok. Men for at verden skal blive rigere, eller udtrykt anderledes: for at Guds rige på jorden skal vokse. Der er sikkert blevet sagt til os: begrav ikke dine talenter, sæt dem ind for andre. Tit bliver det sagt med en hævet pegefinger: Du skal bruge dine talenter. Gud har betroet dig noget – gør noget ud af det”. Hvad venter Gud af os, hvori består vores talenter? Ved ordet talenter tænker vi for hurtigt på noget som kun jeg har og ingen anden. Talent for musik, for matematik, for et bestemt arbejde. Efter Jesu mening har ethvert menneske talenter, selvom de måske ikke er helt usædvanlige. Alle har fået muligheder med på deres livsvej. Gud venter noget af os. Hvad får vi ud af det? – for det første er det vigtigt, at vi selv tror på, at vi har talenter; og det kan vi lettere, hvis vi kender dem. Altså siger vi til os selv: dette her kan jeg, det kan ikke alle. Hos nogle ser man tydeligt deres talenter. Andre har slet ikke selv opdaget, at de har talenter. Tænk engang over det. Det kan også kaldes gode egenskaber, f. eks., at kunne den kunst, at kunne udtrykke smertelige sandheder, til at kunne begejstre andre, at vide, hvornår en anden trænger til at blive rost. Sådanne talenter er det ikke enhver der har – men de er så vigtige i det menneskelige samvær. Men ord talent gæler ikke bare vore særlige dygtigheder. Det gælder også de Guds gaver, som har en rigtig stor værdi. Det er frem for alt vor tro. Troen er en gave, som mennesker får eller ikke får. Man siger at en talent var et meget stort beløb. Men troen er kostbar. Og vi troende er ansvarlige for den gave, for det talent. Man skal spørge enhver af os: Hvad har du gjort med din tro? Gud stiller os det samme spørgsmål: Menneske, hvad har du gjord med den gave, som jeg har givet dig, hvad har du gjort med din tro? Og hvad svarer vi? Herre, jeg har forstørret min tro mange gange. Herre jeg har delt min tro med andre. Herre, jeg har hjulpet mange mennesker, takket være min tro. Eller: Herre jeg var bange at vise andre min tro, jeg har heller ikke gjort den større den og delt den med andre. Kristus har sammenlignet troen med et sennepsfrø, som er mindst af alle frø. Men det kan vokse og blive ligesom et træ, hvor himlens fugle bygger sine reder. Sådan er det også med vor tro, som er meget lille i begyndelsen. Men bagefter kan den vokse og blive meget stor. Men det – hvor stor er vor tro – afhænger af os selv. Når vi beder jævnligt, læser Guds Ord, deltager i kirkens sakramentale liv, så er det sikkert, at vor tro vokser. Når vi forkynder det glade budskab til andre, og på den måde deler vor tro med andre mennesker, så vokser vor tro. Når vi ikke er bange og heller ikke blufærdige, at snakke med andre om Gud, om tro, om kirken, så vokser vor tro. Nå vi gør os umage for at live efter det, som vor tro siger os, så vor tro vokser. Men når vi lever vort eget liv uden hensyn til de værdier, som vor tro siger om, så det betyder at vi har gravet den ned. Når vi ikke kommer i kirken for at bede sammen, høre Guds Ord og modtage det helligste sakramente, så betyder det at vi har gravet vores talent ned. Når vi undgår at snakke med andre om Gud, om vor tro, så det betyder at vi har gravet den gave ned. Når vi ikke beder, ikke deler vor tro med vore nærmeste, vore venner og vore kammerater, så betyder det at vi har gravet vor tro ned. Mine kære! Snart slutter vi kirkeåret. Det er en god lejlighed til at opsummere vort åndelige liv. Måske er der noget at gøre med alle de talenter, som vi har fået. Måske man kan gøre lidt mere med dem, eller måske man skal grave dem op og begynde at bruge dem i vort hverdags liv. Gud har givet os forskellige gaver og kommer tilbage for at spørge os: hvad har vi gjort med de gaver.  Han venter noget af os. Lad os også vente noget af os selv! Amen.




Laterankirkens Indvielse 2020

     Profeter Ezekiel har beskrevet en åbenbaring om templet i Jerusalem. Han har set at vandet strømmede ud fra templet til alle verdenshjørner. Og dette vand blev livets kilde og lægemiddel for alle væsener. Det var et stort symbol for templets betydning, som viste at det ikke er Gud som har brug for et eller andet tempel, men det er os mennesker, som har brug for et eller andet sted, hvor vi kan ære Gud. Jøderne havde kun et tempel, hvor de ærede den Gud, som befriede dem fra Ægyptens trældom. De havde mange forskellige ritualer, som krævede forskellige ofre. Derfor var der rigtig mange mennesker hver dag og templet lignede et marked, hvor man kunne købe forskellige grøntsager og dyr, for at ofre dem til Gud. Og i stedet for templets stemning med ro og stilhed, var der altid larm og kaos. Derfor var Jesus så vred på alle dem og sagde: ”Få det væk herfra! Brug ikke min faders hus som markedsplads!” . Efter Jesu død og opstandelse, efter Pinsedagen begyndte hans Kirke at virke. De første kristne skulle samles på forskellige hemmelige steder. Under kejser Konstantin blev kristendommen statsreligion i hele Roms Kejserdømme. Så kom den tid, da kristne kunne bekende deres tro officielt. De begyndte at bygge mange nye kirker. Laterankirken blev bygget af ??kejser Konstantin den Store, og indviet i år 324. Mine Kære! Hvert år fejrer vi dagens fest, som minder os om, hvad en kirke for os kristne og for os katolikker betyder. Hele Kirken og vor menighed består af forskellige nationaliteter, kulturer og traditioner, den består af forskellige mennesker. Men ethvert menneske er som en sten, som er en del af denne kirke. Enhver af os har sin egen plads, sine opgaver, sit ansvar i den. Derfor er enhver af os så vigtig på grund af det, at Kristus blev korsfæstet for os alle, at han kaldte os alle til sin Kirke, at vi er som de levende stene, som danner hele Kirken. Vi er et fællesskab i hele verden, men også vor menigheds fællesskab. Vort fællesskab er des mere værdifuldt, når vi mødes sammen for at bede. Vi mødes i denne bygning, som også hedder kirken. Det er en af de mange Guds huse. Vi burde alle sørge for kirken som stedet hvor vi møder Gud i forskellige skikkelser, frem for alt i det Allerhøjeste Sakramente. Men samtidig burde vi sørge for Helligåndens tempel, som er vort legeme. I dagens anden læsning hørte vi skt. Paulus’ ord: ”Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham. For Guds tempel er helligt, og det tempel er I” Hvad betyder disse ord for os? Det betyder, at vi skal passe på vort legeme, vi skal leve godt og sundt, for at blive raske og i god sundhedstilstand. Vi skal også passe på andres sikkerhed når vi f.eks. cykler eller kører bil. Men ikke bare det. Vi bør behandle vort og andres legeme med en rigtig stor respekt og ære. Det gør vi ikke når vi kigger på andre med begær eller ser pornografi. Vore legemer er Helligåndens tempel. Når vi lever usundt, skaber fare i trafik, behandler andres legeme instrumentalt og kigger på andre uden respekt, så ødelægger vi Helligåndens tempel. Imidlertid har vi jo en stor respekt for vore kirker, for vi ved godt at der er Jesus i det Helligste Sakramente i tabernaklet. Sådan skal vi også behandle vore legemer, som er Helligåndens tempel. Men ikke bare det. Vi skal også tænke på vort legemes indre. Hvad er der? Er der en rigtig god stemning til at mødes med Gud? Er der i vort legeme overhovedet plads til Gud? Er der et sted hvor jeg, som troende kan bede, vil overveje Guds Ord, vil planlægge mit liv, som et kristent liv? Eller er der en markedsplads med urene tanker, begær, hovmod, vrede, tvivl og vantro – en rigtig stor larm og kaos. Man kan sige: Vis mig dit liv, så jeg skal sige dig hvad der er i dit indre. Er du irriteret, lever du i stress, er du træt og har ikke så meget tålmodighed til andre. Har du ikke tid til at bede, vil du ikke så meget komme i kirke, er den hellige Messe kedelig for dig? – det betyder at der er en markedsplads i dit indre. Du har brug for omvendelse, for et godt skriftemål, for at den barmhjertige Jesus kan komme ind til dig og ordner det hele i dit legeme, som er Helligåndens tempel. Han kan gøre det men venter på din tilladelse. Vær ikke bange luk døren op for Kristus.  ”Guds tempel er helligt, og det tempel er I” Amen.  





Sognepræsten
P. Winek Barwinski
Lillelundvej 36
7400 Herning
 Tlf. +45 41 24 52 40

 mail: vinci@katolsk.dk

Om mandagen holder præsten fri, og kan ikke kontaktes


Aktuelt

Hverdagsmesse

tirsdag og fredag kl. 18.00

lørdag kl. 9.00

onsdag kl. 18.00 i Struer

Der er ingen hverdagsmesse i maj og juni måned.



  Skriftemål

fredag fra 17.30 - 18.00

søndag fra 9,30 - 10,00


 
Lillelundvej 36 · 7400 Herning · +45 9712 4382/+45 4124 5240